Så er også jeg flyttet til Berlin men jeg fik aldrig set Inland Empire fordi den var synkroniseret overalt og som om det ikke var nok fik jeg for nylig at vide at karen jespersen er blevet udnævnt til ny socialminister og derfor drømte jeg om hende i nat. jeg drømte at det danske samfund var en tærtedej og at sammenhængskraften var smørret, den danske substans som binder det hele sammen i karen jespersens pittorekse hænder. lige inden jeg gik i seng læste jeg et interview med karen på politiken.dk hvori hun siger at " Nøgleordet for mig er ordet sammenhængskraft. Hovedopgaven i de kommende år bliver at holde sammen på Danmark". hvad fanden er der med den sammenhængskraft? for mig at se bliver det i karens mund blot et andet ord for racisme. for en stram udlændigelovgivning i hvert fald, som forhindrer at de fremmede kommer ind i det danske samfund og ødelægger sammenhængskraften. forudsætningen for sammenhængskraften er minimal indvandring. sådan er det i denne sindssyge optik. hele tiden den evindelige kobling mellem velfærd og udlændingelovgivning/integration som forenes i ideen om en sammenhængskraft. en ide som selvfølgelig stammer fra dansk folkeparti; for en måneds tid siden fik jeg af en de der gigantburgere på den sortegryde og mens jeg ventede læste jeg en klumme i urban som var skrevet af morten messerschmidt, som netop handlede om at den største velfærdstrussel ikke er manglende hænder i det offentlige, en for høj eller for lav skat, men derimod indvandrere. på daværende tidspunkt grinte jeg af artiklen, jeg tog den ikke alvorligt fordi den virkede som et desperat forsøg på at binde velfærdsdiskussionen sammen med udlændingedebatten. men den der ler sidst ler bedst. i dag virker det som om at denne binding vinder langsomt vinder gehør i medierne og andre steder. pia kjærgsgaard har på dansk folkepartis årsmøde i dag udtalt at utilpassede indvandrede truer velfærden; som hun siger: "Får vi ikke styr på integrationen, kan vi – ret beset – glemme alt om velfærd i fremtiden.".
i hede hule helvede hvor er jeg vred. og så på min fødselsdag. øv øv øv og i øvrigt vil jeg langt hellere drømme om kæmpecigaretter end om monstrøse tærtedeje der er bundet sammen med racistiske spejderknob. den der ler dansk ler bedst. det eneste der efterhånden kan muntre mig op her klokken tre er gaver og the national som på albummet alligator synger "Karen... fuck me and make me a drink". forresten hedder min kære mor også karen. det vil ingen ende tage.