27.11.07

Takketale, version 1

Jeg har fået en pakke i dag som gjorde mig glad. Pakkeposten længe leve. Det er rart med materialiseret omsorg. De dybeste buk og den sorteste tak herfra. Men et lille skår i glæden: hvor er lakridspiperne henne? Jeg mistænker enhver. Kom frit frem hvem end du/I er. Jeg gør ingenting. Jeg har bare lyst til at ryge.

Jeg har ikke lyst til at læse for tiden. Jeg har lyst til at skrive breve. Til jer. Og til alle mulige mennesker jeg ikke kender.

Jeg har fundet nogle såkaldte oneliners på det sidste som jeg synes er relevante at læse. Og de kommer hermed nu. De betegner meget fint tilstanden i mit hoved i øjeblikket:
“the absolutely desperate current state of affairs fills me with hope” (Marx)

“if anybody is sleepy let him go to sleep” (John Cage)

"a certain blue of the sea is so blue that only blood would be more red." (MM Ponty)

Jeg planlægger forresten at gøre gengæld snarest muligt. Med en pakke den anden vej til den danske kongvinterland. Men som Robert Walser skriver i Røverromanen: Mere om det senere.


Etiketter: ,

25.11.07

Anna

ANNA har, i det omfang hun husker, men det kniber det efterhånden med og så alligevel, billederne i albummet hun netop her til morgen har taget frem beviser det jo, hun har gået i gymnasiet med Søren og Thorsten, hvis navne hun for nylig i en dog allerede glemt sammenhæng stødte på. Anna har kun ét ben. Når hun rører stumpen, hvor det venstre ben engang sad, bl.a. dengang hun gik i gymnasiet, blidt, kilder det sådan helt ind i knoglen, eller nærmere: et ulokalisérbart sted indeni låret kilder det, dejligt. Anna slår blikket ned og rødmer. Og kærtegner sin stump des heftigere.

11.11.07

;

I går begyndte det at hagle i Berlin og i dag har det sneet og vinterjakken er nu et indiskutabelt must. Ja ja ja. Jeg er glad for den frakke. Rosanna har været på besøg i denne weekend og det har været skønt. Vi spiste tyrkisk mad i går og det tror jeg at jeg vil gøre noget oftere. Tyrkisk mad og økologiske fennikelpølser er rar kost.
Inden jeg glemmer det skal jeg huske at fortælle to ting: 1. Jeg har læst en læsning af Kafkas "Josefine" som saftsuseme indeholder en note, hvori der refereres til den gode Wolf Wucherpfennig. Sikke noget. 2. Jeg har fundet en hjemmeside ( http://homokaasu.org/gematriculator/) hvor man kan undersøge hvor gode eller onde andre hjemmesider eller tekstpassager er. Men man kan også bare indtaste et navn. F.eks. er Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen 83 % evil og 17 % good. Morten Hviid Melsen 25 % evil og 75 % good. Andreas Pallisgaard 16 % evil og 84 % good. Mikkel Krause Frantzen 20 % evil og 80 & good. Og Karen Jespersen 1 % evil og 99 % good.

Det går fremad med det tyske synes jeg. Jeg kan læse det meste men det er som om ordene ikke har lyst til at begive sig ud af min mund og videre ud i verden. Men Kafka og Walser er to dejlige mennesker. Og det har jeg fået læst af Gilles Deleuze bryder jeg mig i den grad også om.
I øvrigt bruger jeg for mange penge på plader. Jeg havde ellers givet mig selv et strengt forbud som ellers hjalp nogenlunde i en periode. Bøger køber jeg også for det er alt sammen meget billigt hernede. Og falafel.

Ellers får jeg virkelig fulgt med i valget hernedefra. Mere end jeg nogensinde har gjort før tror jeg. Jeg håber fandme Enhedslisten kommer over spærregrænsen. Med eller uden Asmaa. Bendt Bendtsen har jeg næsten ondt af. Margrethe Vestager er en smuk kvinde. Helle Thorning kan jeg ikke finde ud af, mens Anders virker som en pragteksemplar på en neurotiker. Bertil er psykotikeren i den regering. Og Thor P. den skizofrene (at Deleuze fortæller mig at der ligger nogle revolutionære kræfter gemt i skizofrene mennesker er forvirrende for mig). Naser Khader skulle have nogle bank. Men frem for alt er Ralf Pittelkows såkaldte analyser på JP en sørgelig historier; som Henrik Qvortrup rigtigt påpeger så er det svært at stole på en politisk kommentator der går i seng med en minister (se det for jer. se se se). Han ligner faktisk lidt en nazist. Især pga. de briller - var det Goebbels eller Göring der også havde sådan nogle? Dansk Folkepartis valgvideo er noget værre noget.

Jeg er blevet lidt ked af det nu så jeg fortsætter en anden dag. Ha' det godt og har I det godt?

.