Takketale, version 1

Jeg har fået en pakke i dag som gjorde mig glad. Pakkeposten længe leve. Det er rart med materialiseret omsorg. De dybeste buk og den sorteste tak herfra. Men et lille skår i glæden: hvor er lakridspiperne henne? Jeg mistænker enhver. Kom frit frem hvem end du/I er. Jeg gør ingenting. Jeg har bare lyst til at ryge.

Jeg har ikke lyst til at læse for tiden. Jeg har lyst til at skrive breve. Til jer. Og til alle mulige mennesker jeg ikke kender.

Jeg har fundet nogle såkaldte oneliners på det sidste som jeg synes er relevante at læse. Og de kommer hermed nu. De betegner meget fint tilstanden i mit hoved i øjeblikket:
“the absolutely desperate current state of affairs fills me with hope” (Marx)

“if anybody is sleepy let him go to sleep” (John Cage)

"a certain blue of the sea is so blue that only blood would be more red." (MM Ponty)

Jeg planlægger forresten at gøre gengæld snarest muligt. Med en pakke den anden vej til den danske kongvinterland. Men som Robert Walser skriver i Røverromanen: Mere om det senere.