Tre uforlignelige film om form:

Naked Island/Hadaka no shima (Kaneto Shindô, 1960)

The Pervert's Guide to Cinema. Presented by Slavoj Zizek (Sophie Fiennes, 2006)

Helvetica (Gary Hustwit, 2007)

Til Palle Sigsgaard og videnskaben som sådan

Jeg står op og tæmmer lyset
på min fod. Logikken stemmer
som en guitar. En dejlig
morgen. En dejlig morgen.

Til Cepos og Simon Grotrian stadig i nævnte rækkefølge

månen er en tænketank
og du
kan brænde alle dine penge hér

Til Oksefrøen og Michael Strunge i nævnte rækkefølge

provinsfrøernes kvækkende motor der sættes
i gang af en liderlig frø og det er svært at afgøre
hvilken og jeg er helt ligeglad, intervallerne
varierer, frøerne standser, holder pause og starter så
igen, en smule liderligere end før og jeg
ved ikke hvorfor de gør det
på den måde og ikke på en anden
men hvordan skal jeg finde dig i alle de kvæk?

Kære Mao,

Hm. Min telefon virker - for en gangs skyld - ikke. Så her: K. gik i brædderne i går, efter at have været ved at gøre det, gå i brædderne, først nede på kebaben, siden i køkkenet med hovedet fuldt af burger og salatmajonæse (bare for at få lov til at stave til 'majonæse'), gik i brædderne og vågnede først på et ukristeligt tidspunkt, ud på natten, den ukristelige, og var møgærgerlig over det hele. Føler ikke for at tilføje så meget mere om den sag. Løbet er, som man siger, kørt. Den aften som er gået kommer aldrig tilbage, den er jo gået. I brædderne med mig. Men der kommer, som bekendt, andre aftener, og dage med, og må man foreslå en sammenkomst, snarest, som kompensation? Da jeg vågnede var gaden som jeg gik ned på, stadig, befolket af mange, grænsende til det forrykte henrykte mænd i biler, dyttende båttende, som var meget begejstrede over, at det hold som er deres hold havde vundet en fodboldkamp: "De kigger på det hele i fjernsynet og ønsker også at blive syltet så fint. Sporten er for dem det helligste, som de med deres bundne hænder kan nå. Den ligner spisevognen i toget, er ikke absolut nødvendig, men den forbinder det unyttige med det ubehagelige. Og man kommer videre." Så, så sent var det måske heller ikke, men da havde jeg opgivet ævret, og i øvrigt fejlciterede jeg Elfriede Jelinek om eftermiddagen.

Kærlig hilsen.