25.1.07

CIRKELMANIFESTET eller CIRKLENS ÆSTETIK (nr. 1)

Altså forbeholder jeg mig retten til, til enhver tid, at publicere cirkler når intet andet passer mig. Her er én:


Dette er således en cirkel af typen ’almindelig cirkel’. Det er den mest fremherskende type cirkel. Det tog kun omkring tre minutter at konstruere den, men det er fordi jeg er rutineret udi cirkelkonstruktion.

Jeg er landets førende cirkelkonstruktør.

Jeg fremstiller cirkler i alle former: bløde, hårde, farvelagte og transparente. Jeg laver både cirkler i kalligrafi og i de digitale medier. Metaforiske og konkrete, onde og gode cirkler. Jeg er ikke moralist. Hvis du skulle være interesseret i at få fremstillet en cirkel, så kontakt mig. Så kan vi diskutere mulighederne. Prisen kan vi altid finde ud af, jeg gør det mest af glæde ved cirkularitet. Jeg kan sætte gamle cirkler i stand og udstoppe afdøde cirkler. Hvis du har brug for at få din kælecirkel passet, kan jeg også tage mig af det. Jeg er helt tosset med dem, og hos mig får din cirkel den bedste behandling. Jeg laminerer cirkler til skolebrug.

Når jeg dør, vil jeg støbes ind i en titaniumcirkel og sendes i kredsløb om Jorden. På den måde kan verdensaltet gennemstrømme mig i al evighed.

Det er sagt før, men jeg gentager det gerne: det handler om at tage cirklen på sig.

2 kommentar[er]:

Blogger lars-emil skrev...

Det er en meget velkonstrueret cirkel efter min lægmandsvurdering.

26/1/07 00:40  
Anonymous Anonym skrev...

Jeg ser frem til at se mere af dit arbejde. Det gør mig stærk i troen.

26/1/07 00:42  

Send en kommentar

← Tilbage