Jeg lover at alt vil falde langsomt og at Pluto er en sand planet
Jeg lover
at alt vil falde langsomt
som et langt
land der rammes af pest. Jeg lover
dig at jeg lyver. Tyngdekraften har noget
at skulle have sagt. Jeg siger: nuets blomst sidder så pænt
i dit hår som styrter ned ad ryggen som et brændende
fly mens måger roterer om falske planeter og tangens
rådne salat og sindets oblat
opløses på havets blåblå tunge og det er her tågen
sætter ind og alting falder sammen og tingene bliver
sjældne og sjældent er tingene så sande som
de er sagt og sjældent så sande som de er sagte og sjældent
så sagte som de er sande og sjældent så sagte som sand
der løber gennem en hånd og ned i strandkantens vand
hvori muslingerne ligger med nøgler til den mørkeste ro
og du leder så tålmodigt min pige
efter sten der kan smutte og en strandvaskers sko
men alt det du finder er det der forsvinder.

0 kommentar[er]:
Send en kommentar
← Tilbage