Jeg er naturligvis også dybt uenig; det er kommaet vi skal af med; hør bare hvad my woman Gertrude har at sige om dét tegn;
"And what does a comma do, a comma does nothing but make easy a thing that if you like it enough is easy enough without the comma. A long complicated sentence should force itself upon you, make you know yourself knowing it, and the comma, well at most the comma is a poor period that it lets you stop and take a breath but if you want to take a breath you ought to know yourself that you want to take a breath[...] Anyway that is the way I felt about it and I felt that about it very strongly. And so I almost never used a comma." (Poetry and grammar).
Inden da – altså tidligere i ”Poetry and grammar” - har Gertrude lykkeligvis fejet spørgsmålstegnet og udråbstegnet fuldstændig af banen.Desværre siger hun om semikolonet, at man enten kan opfatte det som et komma, hvad der gør det helt ubrugeligt, eller som et punktum, hvad der gør det noget nær spændende (adventurous). Hun indrømmer beklageligvis, at hun fra starten af altid har følt, at semikolonet mere er et komma end et punktum, og derfor har ikke rigtig benyttet sig af det. Men hun vedkender sig, at der er potentielle muligheder i semikolonet. Det er en afgørende pointe.For mig at se er det kedelige kolon, netop en anden form for et punktum, et fordækt punktum, og dermed i sagens natur helt unødvendigt, hvorimod semikolonet grafisk og helt konkret jo er begge dele på en gang. Jeg ved ikke om jeg bryder mig om betegnelsen ”superkomma” når nu jeg virkelig ikke kan lide det satans komma. Måske ligger det interessante ved semikolonet snarere i, at det både er et punktum og et komma, men derfor også ingen af delene. At semikolonet netop hverken er et punktum eller et komma (lidt ligesom farven sort, som faktisk og faktisk er FRAVÆR af farve). Måske er det dét semikolonet er; et nærvær, som er fraværende; en pause, som er falsk; et tavst tegn, som dog lige akkurat kan høres i dets hvisken; et dunkelt mørke, hvori en manglende betydning hober sig op.
Jeg ved det ikke og virkelig ikke. Det er blot et udkast og står så sandelig til diskussion. Det gør følgende sætning derimod overhovedet ikke:
He looks like a young man grown old.
"And what does a comma do, a comma does nothing but make easy a thing that if you like it enough is easy enough without the comma. A long complicated sentence should force itself upon you, make you know yourself knowing it, and the comma, well at most the comma is a poor period that it lets you stop and take a breath but if you want to take a breath you ought to know yourself that you want to take a breath[...] Anyway that is the way I felt about it and I felt that about it very strongly. And so I almost never used a comma." (Poetry and grammar).
Inden da – altså tidligere i ”Poetry and grammar” - har Gertrude lykkeligvis fejet spørgsmålstegnet og udråbstegnet fuldstændig af banen.Desværre siger hun om semikolonet, at man enten kan opfatte det som et komma, hvad der gør det helt ubrugeligt, eller som et punktum, hvad der gør det noget nær spændende (adventurous). Hun indrømmer beklageligvis, at hun fra starten af altid har følt, at semikolonet mere er et komma end et punktum, og derfor har ikke rigtig benyttet sig af det. Men hun vedkender sig, at der er potentielle muligheder i semikolonet. Det er en afgørende pointe.For mig at se er det kedelige kolon, netop en anden form for et punktum, et fordækt punktum, og dermed i sagens natur helt unødvendigt, hvorimod semikolonet grafisk og helt konkret jo er begge dele på en gang. Jeg ved ikke om jeg bryder mig om betegnelsen ”superkomma” når nu jeg virkelig ikke kan lide det satans komma. Måske ligger det interessante ved semikolonet snarere i, at det både er et punktum og et komma, men derfor også ingen af delene. At semikolonet netop hverken er et punktum eller et komma (lidt ligesom farven sort, som faktisk og faktisk er FRAVÆR af farve). Måske er det dét semikolonet er; et nærvær, som er fraværende; en pause, som er falsk; et tavst tegn, som dog lige akkurat kan høres i dets hvisken; et dunkelt mørke, hvori en manglende betydning hober sig op.
Jeg ved det ikke og virkelig ikke. Det er blot et udkast og står så sandelig til diskussion. Det gør følgende sætning derimod overhovedet ikke:
He looks like a young man grown old.
Etiketter: CITERET, TEGNSÆTNING
Af MKF // 22:30
0 kommentar[er]:
Send en kommentar
← Tilbage