Land

Han hoppede på sporvognen. Tiden havde ladet vente på sig. Det var sne og udsalg i centrum og biler sad fast i sider af gader. Hele dagen drak sig fuld og sultede, da landet var i krig. Og det blev ikke meget bedre nu. Han glædede sig. Han hang og svajede i stangen mens han kiggede ud af vinduet, og der så han intet, men da han vendte sig så han Jeg hænge sig i detaljer ud af vognens modsatte vindue. Han prikkede ham på skulderen, og han løsrev sig fra sin stirren, drejede omkring og så ham ind i øjnene. Jeg havde et flakkende blik. Sådan blev de hængende lidt uden Jeg kunne genkende ham.